Dygtig og udadvendt kreditorbogholder til Hi-Fi Klubben A/S i Lystrup

For Hi-Fi Klubben A/S i Lystrup søger vi en energisk, forandringsparat og erfaren kreditorbogholder. Jobbet er på fuld tid, du bliver en del af kreditorteamet, og du refererer til koncern regnskabschefen. Al henvendelse omkring jobbet rettes til Maja Koefoed, JobHouse. 

Lidt om dig:
Du vil være en del af en virksomhed, der er i rivende udvikling – både nationalt og internationalt. Du er en glad, fleksibel, arbejdsom og dedikeret person – du ”vælger dit job til”. Du er selvstændig, struktureret, systematisk og detaljeorienteret. For dig er det helt naturligt at have fokus på optimering og forbedring af eksisterende processer.
 
Som person har du indstillingen ”alle hjælper alle” og ”det skal være sjovt at gå på arbejde”. Du motiveres af at være i et miljø, hvor der i perioder er et stort arbejdspres, og hvor der er en stor og bred kontaktflade – både nationalt og internationalt.
 
Du kan ikke leve uden Excel, og du er rutineret i resten af Office pakken. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Navision og Verify. Du taler og skriver engelsk, det er en fordel, hvis du også har kendskab til tysk/hollandsk og/eller ét af de nordiske sprog.
 
Lidt om jobbet:
Du bliver en del af kreditorteamet, der består af 3 medarbejdere. Du får også et tæt samarbejde med resten af økonomiafdelingen, hvor der er 13 medarbejdere.
 
Kreditorteamet håndterer 6 selskaber fordelt på Sverige, Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Dine primære opgaver vil være:

  • Indlæse varekøbs- og omkostningsfakturaer
  • Bogføre og betale leverandørfakturaer
  • Afstemninger
  • Kontakt til kolleger i detailbutikkerne
  • Optimere og forbedre processer
  • Ad hoc opgaver

Du kommer til at sparre, erfaringsudveksle og arbejde tæt sammen med dine 12 nye kolleger i økonomiafdelingen. Vi har hver især vores eget ansvarsområde, vi hjælper selvfølgelig hinanden og overlapper på opgaver. Hi-Fi Klubben er i kraftig vækst, og der er gode udviklingsmuligheder.
 
Lidt om virksomheden:
Hi-Fi Klubben beskæftiger ca. 640 medarbejdere. På hovedkontoret i Lystrup får du 32 kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen. Hi-Fi Klubben er kendetegnet ved nytænkning, udvikling, flad organisation og et stort ønske om at servicere sine kunder på professionel og unik vis.
 
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt og senest 12. november 2017. Jeg kalder løbende kandidater til samtale.
 
 


Send mig din ansøgning og dit CV. Du er velkommen til at ringe til mig på 8613 2611, hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning.

Kontakt

JobHouse

Frederiksgade 70B, 1.

8000 Aarhus C

Tel. 8613 2611

E-mail: post@jobhouse.dk

Senest ændret fredag, 13 oktober 2017 14:33

Vi vælger stærke samarbejdspartnere

Seneste stillinger

  • Dygtig og udadvendt kreditorbogholder til Hi-Fi Klubben A/S i Lystrup

    For Hi-Fi Klubben A/S i Lystrup søger vi en energisk, forandringsparat og erfaren kreditorbogholder. Jobbet er på fuld tid, du bliver en del af kreditorteamet, og du refererer til koncern regnskabschefen. Al henvendelse omkring jobbet rettes til Maja Koefoed, JobHouse. 

  • Sprogkyndige salgskoordinatorer til vikariater

    Vi søger sprogkyndige salgskoordinatorer til længerevarende vikariater og vikariater med henblik på fastansættelse

  • Administrative medarbejdere og sekretærer til vikariater

    Vi søger kvalificerede sekretærer og administrative medarbejdere til længerevarende vikariater og vikariater med henblik på fastansættelse.

  • Bogholdere til vikariater

    Vi søger kvalificerede vikarer inden for regnskab og bogholderi til længerevarende vikariater og til vikariater med henblik på fastansættelse. Lige nu har vi stor efterspørgsel på bogholdere, der ønsker et deltidsjob.

    Vi har også stor efterspørgsel på debitorbogholdere med kendskab til AX- og/eller NAV-platformen.

Thrane.nu