Dygtig økonomiassistent til Techem Danmark A/S – Aarhus

For vores kunde – Techem Danmark A/S – søger vi en dygtig, motiveret og frisk økonomiassistent. Al henvendelse omkring jobbet rettes til Maja Koefoed, JobHouse.

Lidt om dig:

Du er en positiv, effektiv og serviceminded person. Du motiveres af at lære nyt, er ærekær, og du stortrives med dagligt at tale med mange og meget forskellige mennesker. Som person er du selvkørende, udviklingsorienteret og disciplineret, og du arbejder fokuseret og koncentreret med dine opgaver. Du trives med, at du i det daglige har en del rutineopgaver - samtidig ser du det som en udfordring, når du får mulighed for at arbejde med tværgående projekter.

 

Fagligt har du en god og bred økonomiforståelse, du stiller spørgsmål til tingene, og du ”ser hele forretningen”. Dit arbejdsadfærd er professionelt – du har indstillingen ”både mine kunder og mine kolleger skal være tilfredse”.

 

Lidt om jobbet:

Du bliver en del af et velfungerende og aktivt team på 7 medarbejdere, og du kommer til at referere til økonomichefen.

 

Som økonomiassistent får du ansvaret for:

 

  • Fakturering af arbejdsordrer
  • Kontrol af tekniker afregninger
  • Opfølgning på åbentstående salgsordrer
  • Afstemninger
  • Håndtering af udgiftsrekvisitioner
  • Ad hoc opgaver

 

Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet.

 

Du er it-interesseret og har generelt god forståelse for it, erfaring med Excel er en fordel.

 

Lidt om virksomheden:

Techem Danmark har mere end 65 års erfaring inden for vores fagområde. Vi foretager individuel forbrugsmåling i udlejningsejendomme. På denne baggrund udarbejder vi vand- og energiregnskaber med tilhørende online løsninger.

 

Vi installerer og servicerer vand- og energimålere både i nybyg og i eksisterende ejendomme. Vi yder rådgivning og sparring til ejendomsejere og administratorer, og vi vægter kvalitet og troværdighed højt.

Vores Nordiske hovedkontor ligger i Aarhus og vi er i Techem Danmark godt 90 medarbejdere. Din fremtidige arbejdsplads vil således være i Aarhus.  Vi er en virksomhed, der tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor vi lægger vægt på den enkeltes trivsel i virksomheden. Læs mere om Techem Danmark på http://www.techem.dk/

 

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt og senest den 19. august 2018. Jeg kalder løbende kandidater til samtale.

 

Send mig din ansøgning og dit CV. Du er velkommen til at ringe til mig på 8613 2611, hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning.

Kontakt

JobHouse

Frederiksgade 70B, 1.

8000 Aarhus C

Tel. 8613 2611

E-mail: post@jobhouse.dk

Senest ændret tirsdag, 10 juli 2018 11:11

Få råd og sparring

Seneste stillinger

  • Lønningsbogholder til HiFi Klubben i Lystrup

    Til HiFi Klubben søger vi en dygtig, motiveret og udviklingsorienteret lønningsbogholder. Du brænder for dit fag, du VIL give dine kolleger den bedste service og vejledning, og du stortrives med at være en del af en international virksomhed, der vækster både nationalt og internationalt. Du bliver en del af et lønteam på i alt to medarbejdere og refererer til økonomichefen. Al henvendelse omkring jobbet rettes til Maja Koefoed, JobHouse.
     

  • Dygtig økonomiassistent til Techem Danmark A/S – Aarhus

    For vores kunde – Techem Danmark A/S – søger vi en dygtig, motiveret og frisk økonomiassistent. Al henvendelse omkring jobbet rettes til Maja Koefoed, JobHouse.

  • Sprogkyndige salgskoordinatorer til vikariater

    Vi søger sprogkyndige salgskoordinatorer til længerevarende vikariater og vikariater med henblik på fastansættelse

  • Administrative medarbejdere og sekretærer til vikariater

    Vi søger kvalificerede sekretærer og administrative medarbejdere til længerevarende vikariater og vikariater med henblik på fastansættelse.

Thrane.nu