Bogholder til succesvirksomhed i det nordlige Aarhus

For vores kunde - en større og moderne handelsvirksomhed i det nordlige Aarhus – søger vi en dygtig bogholder. Du får ansvaret for hele bogholderiet for et antal detailbutikker. Du bliver en del af et team, der servicerer og rådgiver virksomhedens detailbutikker. 

Lidt om dig:
Du har en god og bred forretningsforståelse og er fagligt stærk. Du er udpræget teamplayer, og du motiveres af at servicere og supportere dine samarbejdspartnere og kolleger. Du tager ejerskab for dine opgaver, du har ”drive”, og du arbejder selvstændigt og opsøgende på opgaverne. 

 

Det er vigtigt, at du har et godt overblik, du motiveres af at lære nyt, og du er udviklingsorienteret. Du trives med en stor og bred kontaktflade, og du kan træde i karakter – samtidig med at du er venlig, imødekommende og tålmodig.

 

Din indstilling til jobbet er ”vi skal have tingene til at fungere”, og ”vi løfter flok”.

 

Lidt om jobbet:
Du bliver en del af et team på 8 personer, der servicerer virksomhedens detailbutikker. I teamet samarbejder man to og to, og man ”overlapper” og hjælper hinanden. Dine ansvarsområder bliver: 

 

  • Kreditorbogholderi
  • Finansbogholderi 
  • Indberetninger
  • Afstemninger
  • Månedsafslutninger
  • Rådgivning og vejledning
  • Lønadministration (ikke et krav)
  • Ad hoc-opgaver

Du har erfaring med Navision, MS Office inkl. Excel, og du taler og skriver engelsk. 

 

I økonomiafdelingen er der i alt 20 engagerede og dygtige medarbejdere. Du refererer til økonomichefen.

 

Lidt om virksomheden:
Virksomheden er en ung, ambitiøs og succesfuld virksomhed. Gennem online og franchisekæder sælger virksomheden mærkevareprodukter til kunder i hele Skandinavien. Fundamentet er innovation, købmandskab og gode kundeoplevelser. Virksomheden er Skandinaviens største inden for sit felt og har 280 dedikerede medarbejdere.


Udover at du bliver en del af et energisk hovedkontor med placering i det nordlige Aarhus, kommer du til at arbejde i et uformelt og dynamisk miljø med højt til loftet og en innovativ virksomhedskultur. Der er gode muligheder for både at være med til at præge jobbet og også for personlig udvikling.


Virksomheden tilbyder bl.a. flekstid, sundhedsforsikring, frokostordning, fitness-rum, aktiv personaleforening m.m.

 

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt. 

 

Sådan gør du:
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til mig på 4114 5293 eller 8613 2611.

 
 

JobHouse

Frederiksgade 70B, 1.

8000 Aarhus C

Tel. 8613 2611

E-mail: post@jobhouse.dk

Senest ændret Fredag, 10 september 2021 14:53

Udvikling og arbejdsglæde er to sider af samme sag

Seneste stillinger

Thrane.nu