Energisk, dygtig, og optimistisk bogholder - Risskov

For vores kunde – en handelsvirksomhed i Risskov – søger vi en selvstændig og ansvarlig bogholder. 

Lidt om dig:
Du er glad, optimistisk, robust og fleksibel, og du fungerer godt i et team, hvor der er en åben og ærlig dialog – du har indstillingen ”økonomiafdelingen er en servicefunktion”. 

 

Som person er du energisk, selvstændig, løsningsorienteret, serviceminded og så har du et godt overblik. Du har ”drive”, kan håndtere ”kaos” og uforudsete opgaver. Det er naturligt for dig, at stille spørgsmål til tingene, og du er opsøgende på uafklarede opgaver. Du motiveres af at lære nyt, er udviklingsorienteret, omstillingsparat og ansvarlig. Det er vigtigt, at du har indstillingen ”vi skal have tingene til at fungere” og ”vi løfter i samlet flok”. 

 

Du trives med en stor og bred kontaktflade, du har pondus, kan træde i karakter – samtidig er du venlig, imødekommende og tålmodig.

 

Lidt om jobbet:
Du skal være med til at opbygge en funktion, som servicerer detailbutikker på det regnskabsmæssige område. Du bliver en del af et aktivt, friskt og travlt team på i alt 16 medarbejdere. Dine nye kolleger er engagerede, brænder for deres job, og de glæder sig til at byde dig velkommen i afdelingen. Du refererer til økonomichefen. 

 

I teamet arbejder man sammen to og to, hvor man ”overlapper” og hjælper hinanden. Den del af teamet, der skal have en ny kollega, har ansvaret for dagligt bogholderi for et antal detailbutikker, hvor opgaverne er: 

  • Kreditorbogholderi
  • Finansbogholderi 
  • Indberetninger
  • Afstemninger
  • Månedsafslutninger
  • Rådgivning og vejledning
  • Lønadministration (ikke et krav)
  • Ad hoc opgaver

Du får det totale ansvar for et antal detailbutikker, så det er et krav, at du har en god og bred regnskabsforståelse og ”ser hele forretningen”. Har du kendskab til lønadministration, er det en stor fordel.

 

Du har erfaring med Navision, MS Office inkl. Excel, og du taler og skriver engelsk. 

 

Lidt om virksomheden:
Virksomheden er en ung, ambitiøs og succesfuld virksomhed. Gennem online og franchisekæder sælger virksomheden mærkevareprodukter til kunder i hele Skandinavien. Fundamentet er innovation, købmandskab og gode kundeoplevelser. Virksomheden er Skandinaviens største inden for sit område, og har 240 dedikerede medarbejdere.

 

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt og senest 31. januar 2021. 

 

Sådan gør du:
Send mig din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Jeg kalder løbende kandidater til samtale. Du er velkommen til at ringe til mig på 8613 2611, hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning. 
 

Kontakt

JobHouse

Frederiksgade 70B, 1.

8000 Aarhus C

Tel. 8613 2611

E-mail: post@jobhouse.dk

Senest ændret Fredag, 08 januar 2021 11:42

Vi sikrer dig et godt match

Seneste stillinger

Thrane.nu